XOXO Slipover
XOXO Slipover, en slipover+ med det bedste fra slipover kombineret med det bedste fra en poncho.
XOXO Slipover når godt ud over skuldrene som en poncho, har en stor rullekrave så du kan holde varmen om nakke og hals men bliver kropsnær som en slipover, hvilket giver mere bevægelsesfrihed.
Opskrift:
XOXO Slipover har en høj sværhedsgrad med komplicerede snoninger som egner sig bedst til en erfaren strikker. Jeg har valgt at XOXO Slipover strikkes nedefra og op, fordi det giver mulighed for at lære de lidt komplicerede snoninger, uden også at skulle holde styr på skulderudtagninger.
Vigtigste mål:
- Størrelse: (Small) Medium (Large) XLarge
- Vide: (43cm) 50cm (58cm) 58cm
- Længde: (53cm) 62cm (62cm) 67cm
Garn:
ALPACA 3 fra Isager Garn 50% alpaca og 50% uld, på billedet col. 30 sort.
- (450g) 450g (500g) 550g
Pinde:
- Rundpind 60cm 5,5mm til ribkanter (hvis du har en 80cm kan du evt. bruge magic loop teknikken til halsen).
- Rundpind 80cm 6,5mm til mønster.
Det er en god ide at have et antal maske markører til at markerer støttepunkter for hvor snoningerne begynder og evt. en strikkefisk der kan fortælle hvilken type af snoninger der skal strikkes på den omgang du er i gang med.
Strikkefasthed:
- Strikkefasthed kanter: 22 masker i 3 ret 3 vrang på pind 5,5 = 10cm
Strikkefasthed mønster:
- 27 masker i mønster med snoningerne på pind 6,5mm = 10cm
- 30 pinde i mønster med snoningerne på pind 6,5mm = 10cm
Mønster:
Snoningsdiagrammet til XOXO Slipover er både stort og med mange snoningsvarianter. Men egentligt er det ikke så komplekst. Snoningerne er 3 over 3 snoninger der krydses på hver 4. pind. Snoningerne flyttes en maske på hver anden pind, hen over et 4 gange 4 perlestriksmønster. Når en maske er flyttet under en snoning, integreres den flyttede maske direkte i perlestriksmønsteret.
Snonings-instruktions videoer kan ses på Pernillesstrik.dk nederst på XOXO Slipover opskriften eller findes på Instagram ved at søge på: #xoxoslipoverinstruktion
Et lille trick fra en af teststrikkerne, som fandt på at bruge en lille rundpind 40cm 6,5 til alle snoninger, så skulle maskerne ikke flyttes frem og tilbage, men maskerne kunne være foran og bagved arbejdet på samme tid.
Opskrift start:
Slå (94) 112 (124) 136 masker op til ryg med løkke (enkeltråds) maske opslag.
- pind retsiden: Strik 2 vrang *3 ret 3 vrang* gentag * til * til der er (23) 20 (27) 32 masker tilbage på pinden, strik 6 ret, *3 vrang 3 ret*, * til * i alt (2) 2 (3) 4 gange, 2 vrang.
- pind vrangsiden: Ret over ret og vrang over vrang.
- pind retsiden: Strik 2 vrang *3 ret 3 vrang* gentag * til * til der er (23) 20 (27) 32 masker tilbage på pinden. Sæt 3 masker på hjælpepind bagved arbejdet strik 3 ret strik de 3 masker fra hjælpepind, *3 vrang 3 ret*, * til * i alt (2) 2 (3) 4 gange, 2 vrang
- pind vrangsiden: ret over ret og vrang over vrang.
Gentag de 4 pinde til arbejdet måler 10cm.
Slå (91) 109 (121) 133 masker op til forstykke med løkke (enkeltråds) maske opslag.
- pind retsiden: Strik 2 vrang *3 ret 3 vrang* gentag * til *, 2 vrang.
- pind vrangsiden: Ret over ret og vrang over vrang.
Gentag de 2 pinde til arbejdet måler 7cm.
Saml ryg og forstykke rib og strik rundt mens mønsteret fortsættes. På første pind strikkes første og sidste vrang maske vrang sammen til i alt (183) 219 (243) 267. Strik yderligere 6 cm rib.
A del, første del med snoninger fra diagrammet:
Skrift til pind 6,5mm og tag på første pind ud til (120) 138 (166) 166 masker på ryg og tilsvarende (120) 138 (166) 166 masker til forstykke i alt (240) 276 (332) 332 masker, der er ikke noget system for udtagningerne så hvis en udtagning flyttes en maske har det ingen betydning.
Strik rundt efter diagrammet.
B del, ærmegab:
Arbejdet deles til ærmegab og der strikkes frem og tilbage men stadigt efter diagrammet.
C del, skuldre:
Ryg og forstykke samles igen og der strikkes rundt hen over skulderne, samtidigt med der strikkes to masker sammen på hver side af den snoning der løber langs ærmegabet på rygsiden.
Indtagninger:
- Hvis 2. maske inden snoningen er vrang strikkes der 2 vrang sammen, hvis 2. maske inden snoningen er ret strikkes 2 ret sammen.
- Hvis 2. maske efter snoningen er vrang, strikkes der 2 vrang sammen, hvis 2. maske efter snoningen er ret strikkes 2 ret sammen.
D del, skuldre og nakke:
Bryd garnet og sæt de midterste (34) 46 (46) 46 masker på forstykket fra på tråd eller ekstra rundpind. Startende på en vrangpind, strik frem og tilbage efter diagrammet og sæt hver anden pind yderligere 2 masker fra til hals, samtidigt med der stadigt tages 1 maske ind på hver side af snoningen hen over skulderen.
Hals:
Saml maskerne rundt langs nakke og hals på en 5,5mm rundpind (120) 136 (136) 136 masker. Strik 4 omgange dobbeltstrik, (pind 1 og 2 beskrevet herunder strikkes 2 gange).
Dobbeltstrik:
- omgang: 1 ret 1 maske løs af med garnet foran masken, gentag omgangen rundt
- omgang: 1 maske løs af med garnet bagved masken 1 vrang, gentag omgangen rundt
Strik 4cm 2 ret 2 vrang rib.
Næste omgang tages der ud så der kan strikkes 3 ret 3 vrang rib.
Udtagningsomgang: Strik 1 ret, saml 1 drejet ret op i lænken mellem 2 masker, 1 ret 1 vrang, saml 1 drejet vrang op i lænken mellem 2 masker, 1 vrang, gentag omgangen rundt.
Strik 9cm 3 ret 3 vrang.
På omgangen inden aflukning tages der ind, det får kraven til naturligt at bukke indad og får et blødt rundt look. På omgangen inden aflukning tages der ind, det får kraven til naturligt at bukke indad og får et blødt rundt look, den omgang skal strikkes lid fast skift evt. til en pind et nummer mindre.
Indtagninger: Strik 1 ret, strik 2 ret sammen, strik 1 vrang strik 2 vrang sammen, gentag omgangen rundt.
Luk alle hals maskerne.
Hæft derefter ender og din XOXO Slipover er klar. God fornøjelse.
Forkortelser:
⌈⌋ ret på retsiden, vrang på vrang siden
x vrang på retsiden, ret på vrang siden
ᴥ saml en drejet ret op i lænken 2 mellem masker
Snoninger:
Alle snoninger med * kan ses på XOXO Slipover Pernillesstrik.dk her nederst på siden
Ribsnoningsmaskernes vej ind i mønsteret
Medium, large og XLarge (hjælpetegning)
⌈⌋ viser ribsnoningsmaskernes vej ind i mønsteret
⌈⌋ viser de nye masker der flytter snoningen
Small (hjælpetegning)
⌈⌋viser ribsnoningsmaskernes vej ind i mønsteret
Hvis du har udfordringer med at afspille instruktionsvideoerne kan de også findes på Instagram ved at søge på: #xoxoslipoverinstruktion