Graphic Scarf 🔽 er strikket fra midten og ud, så det kan strikkes med alle garntyper, det er bare vigtigt at tørklædet bliver strikket ret løst. Derfor anbefaler jeg, at du strikker med den størst mulige pindestørrelse, der kan passe til det restegarn du ønsker at strikke dit Graphic Scarf 🔽 med, der er jo ikke meget sjov ved et fladt og stift tørklæde.
På billederne er Graphic Scarf 🔽 med mørk kant 60*60cm og det uden kant 80*80cm.
Garn:
Sarah Tweed 60% silke og 40% merino uld fra BC Garn, Farve: Natural White – 21
Garn mængde: 130g giver et 60 x 60cm tørklæde, 180g giver et 80 x 80cm tørklæde
Hvis du går op i pindestørrelse skal der bruges ca. ½ nøgle garn ekstra pr. ½ pindestørrelse, da løbelængden er kortere på tykkere garn.
Pinde:
3½, strømpepinde, rundpind 40cm, 60cm og 80cm
Instruktionsvideoer:
Du kan finde instruktionsvideoer til opstarten af midten af tørklædet og snoningerne her eller på Instagram under #graphicsweaterinstruktion
Snoning med 3 masker fra vrang-siden
Snoning med 3 masker fra ret-siden
Start:
- Pind 1: Slå 4 masker op på 2 strømpepinde, 2 masker på hver pind
Strik rundt allerede fra pind 2, det betyder at du med en 2. strømpepind starter med den første maske du slog op. - Pind 2: *1 ret, Strik en ekstra ret i samme maske*, * til * strikkes i alt 4 gange
- Pind 3: *1 ret, slå 2 nye masker op, 1 ret*, * til * strikke i alt 4 gange
- Pind 4: Fortsæt pind 4 som i Diagram 1
Indsæt 3. og 4. strømpepind så snart det er muligt og det samme med rundpindene. Det er en god ide at sætte en maskemarkør mellem sidste og første maske, når du når til rundpindene.
Afslutning:
Afslutningen begyndes på en pind 20 eller 30 alt efter hvor meget garn og hvor stort du ønsker dit Graphic Scarf 🔽, vigtigst er, at du begynder afslutningen når der er mindst 30 gram garn tilbage når du strikker på pind 3½.
Strikker du med tykkere garn skal der bruges mere end 30 gram.”
Graphic Scarf 🔽på billederne har startet afslutningen på en pind 30.
Afslutningen følger diagram 2A eller 2B. Hjørneudtagningerne stopper og der strikkes 2 ret i hver hjørne.
Du kan fortsætte afslutningen efter diagram 2, med så mange ret pinde du har garn til, men der skal buges ca. 20 meter eller 5 gram Sarah Tweed pind 3½ til at lukke af med. Med forbehold for løsere eller strammere aflukning. Igen hvis du strikker med tykkere pinde skal der buges mere end ca. 20 meter eller 5 gram til aflukningen.