Easy Warm Hands 🙌, Super Easy 📝 er beskrevet meget detaljeret med instruktions videoer og billeder her.
Easy Warm Hands 🙌 Super Easy 📝
- Du slår masker op
- Der stikkes glatstik og retstik
- evt. skiftes der farver
- Maskerne lukkes af
- Easy Warm Hands 🙌 sys sammen så der er et hul til din tommelfinger
Størrelser: S/M (M/L)
Mål:
- Længde: 20cm (22cm)
- Brede: 10cm (13cm)
Garn:
Pind 4: 40-45 gram, Pura Lana 50% blød alpaca, 50% blød uld Gepardgarn, Uldstedet
Pind 3: 35 gram, Uld, Cashmere eller Alpaca der på pind 3 holder strikkefastheden 28 m / 40 p = 10*10cm
Pinde & andet værktøj:
Pind 4: Du får brug for 1-2 maske markører & en 80cm rundpind str. 4
Pind 3: Du får brug for 1-2 maske markører & en 80cm rundpind str. 3
Jeg strikker lidt til den faste side, for jeg synes vanter godt må være lidt tætte i strikningen.
Strikkefasthed glatstrik:
Pind 4: 20 masker og 28 pinde = 10*10cm
Pind 3: 28 masker og 40 pinde = 10*10cm
Teknikker:
Enkelt-tråds maskeopslag (kaldes også løkke maske-opslag):
Maskerne til Easy Warm Hands 🙌, Super Easy 📝 slås op med Enkelt-tråds maskeopslag (kaldes også løkke maske-opslag). Enkelt-tråds maskeopslag er godt ved sammensyninger da opslaget i sig selv fylder meget lidt. Du kan finde instruktions video her på pernillesstrik.dk
Opskrift, Easy Warm Hands 🙌, Super Easy 📝:
Slå Pind 4: 40 (44), Pind 3: 56 (62) masker op med enkelt-tråds maskeopslag (kaldes også løkke maske-opslag), hvis du ikke kender enkelt-tråds maskeopslag kan andre opslag også bruges. Enkelt-tråds maskeopslag er godt ved sammensyninger da opslaget i sig selv fylder meget lidt.
Højre hånd:
- pind (vrangsiden): strik Pind 4: 14, Pind 3: 20 masker ret, sæt 1 maskemarkør på højre pind, strik Pind 4: 22 (28), Pind 3: 33 (39) masker vrang, sæt evt. 2. maskemarkør på højre pind, strik Pind 4: 2, Pind 3: 3 masker ret
- pind (retsiden): strikkes ret
Hvis du gerne vil have farveskift skal den nye farve introduceres på en pind 2. for at få de fine lodrette linjer på håndleddet.
- Gentag de 2 pinde Pind 4: 28 (38), Pind 3: 40 (52) gange
- Luk alle masker af
- Sy siderne på håndleddet (der hvor der er strikket retstrik) sammen
- Sy de øverste 8 cm af håndvarmeren sammen, så der bliver en åbning på 5cm (7cm) til tommelfingeren
Venstre hånd:
- Pind (vrangsiden): strik Pind 4: 2, Pind 3: 3 masker ret, sæt evt. 2. maskemarkør på højre pind, strik Pind 4: 22 (28), Pind 3: 33 (39) masker vrang, sæt 1 maskemarkør på højre pind, strik Pind 4: 14, Pind 3: 20 masker ret
- Pind (retsiden): strikkes ret
Hvis du har lavet farveskift på højre hånd med mere end 2 farver, ser det ret fint ud hvis du spejlvender rækkefølgen af farveskiftene.
- Gentag de 2 pinde Pind 4: 28 (38), Pind 3: 40 (52) gange
- Luk alle masker af
- Sy siderne på håndleddet (der hvor der er strikket retstrik) sammen
- Sy de øverste 8 cm af håndvarmeren sammen, så der bliver en åbning på 5cm (7cm) til tommelfingeren